Ægtepar formodes omkommet efter voldsom brand i villa
Politiet formoder, at et ægtepar på 90 og 92 år er omkommet i en brand i deres hus. Onsdag er kun liget af en mand fundet i brandtomten. Foto: Oxenholt Foto/Ritzau Scanpix
Oxenholt Foto/Ritzau Scanpix
Liget af en mand er fundet i et udbrændt hus på Djursland. En kvinde savnes fortsat.
Politiet formoder, at et ægtepar på 90 og 92 år onsdag har mistet livet i en brand i deres hjem på Djursland.
Der oplyser Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Onsdag morgen klokken 06.11 fik politiet anmeldelsen om branden på Dystrupvej i Ørum.
Det var en nabo, der opdagede, at huset stod i flammer og slog alarm.
- En nabos hund gør, så naboen vågner af det. Han kigger så ud ad vinduet og ser naboens villa i brand, sagde Janni Lundager, pressemedarbejder ved Østjyllands Politi, tidligere onsdag.
Da brandvæsnet nåede frem havde flammerne allerede godt fat i huset, og ilden spredte sig hurtigt. På et tidspunkt faldt etageadskillelsen mellem stuen og 1. sal sammen.
Brandslukningen stod på hele formiddagen, og først ved middagstid var det muligt at komme ind i huset.
Allerede onsdag morgen frygtede politi og brandvæsen, at det ældre ægtepar var omkommet i branden.
Da politiets teknikere og en retsmediciner kom ind i huset, fandt de i stueetagen liget af en mand. Vedkommende er ikke endeligt identificeret, men politiet formoder, at der er tale om den mandlige beboer.
- Undersøgelsen er ikke færdig endnu, hvorfor det endnu ikke kan klarlægges, hvor mange personer der har været til stede i huset under branden.
- Men politiet formoder, at begge beboerne er omkommet, hedder det i politiets pressemeddelelse onsdag aften.
De pårørende til ægteparret er blevet underrettet.
Årsagen til branden kendes endnu ikke.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker