Ægtepar mister livet efter trafikulykke på Lolland
Mand og kvinde blev fløjet til hospital efter alvorlig trafikulykke mandag. Deres liv stod ikke til at redde.
Et ægtepar, der var i kritisk tilstand efter en trafikulykke mandag på Lolland, er afgået ved døden.
Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på Twitter mandag aften.
Ulykken skete på Vigsnæsvej, der er en landevej vest for Guldborg, og politiet fik anmeldelsen klokken 12.43.
- Der er en lastvogn og en personbil involveret, sagde vagtchef Morten Kronbo mandag eftermiddag.
Ifølge ham kom manden og kvinden kørende i en personbil. Af uvisse årsager kørte de op i en lastbil bagfra.
Lastbilchaufføren kom ikke til skade i ulykken.
Anderledes alvorligt så det ud for ægteparret, der blev ilde tilredt i sammenstødet. Den ene blev fløjet til behandling på Rigshospitalet og den anden til Odense Universitetshospital.
Men deres liv stod ikke til at redde. Manden og kvinden blev begge 66 år. Deres pårørende er blevet underrettet om dødsfaldene.
Ulykkesstedet undersøges af en bilinspektør. Det er normal praksis i sager om alvorlige trafikulykke. Bilinspektøren kan blandt andet vurdere, hvor hurtigt der er blevet kørt, eller om der er foretaget opbremsning eller lignende.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker