Ægtepar mister livet i trafikulykke på Fyn
Foto: Sonny Munk Carlsen /Scanpix
Sonny Munk Carlsen /Scanpix
En voldsom ulykke ved Glamsbjerg på Fyn kostede tirsdag eftermiddag et ægtepar fra Assens livet.
- Ulykken sker på Assensvej, hvor to biler kører frontalt sammen, fortæller vagtchef ved Fyns Politi, Erik Skov, til Ritzau.
Ulykken skete kort ført klokken 14.
Den 67-årige kvinde og hendes 68-årige mand var på vej i retning mod Odense, da en modkørende bil af ukendte årsager pludselig kørte over i den forkerte kørebane og frontalt ind i ægteparrets bil.
Bilen blev fuldstændig krøllet sammen ved kollisionen, og ægteparret blev dræbt på stedet.
Den 50-årige fører af den anden bil, der også er fra Assens, fik svære kvæstelser i bækkenet. Han er bragt til Odense Universitetshospital, men er uden for livsfare.
En bilinspektør er tilkaldt for at undersøge ulykkesstedet og de to biler for om muligt at fastslå, hvad der gik galt.
De pårørende til de involverede i ulykken er blevet underrettet, oplyser Fyns Politi.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker