Et ægtepar fra Rødding måtte onsdag eftermiddag springe op på taget af deres Opel Corsa for at undgå tidevandet ud for Mandø ved Ribe. Ægteparret på henholdsvis 67 og 55 år var på vej hjem fra et besøg på øen, da de fik motorstop på Låningsvejen, der forbinder Mandø med fastlandet.
Mandø ligger i Vadehavet og er kun tilgængelig ved ebbe, og mens ægteparret holdt stille i bilen, begyndte vandet så småt at stige, fortæller vagtchefen hos Syd- og Sønderjyllands Politi.
- Bilen gik i stå midt på Låningsvejen, og ægteparret var dermed fanget i bilen, lyder det fra vagtchefen.
Ægteparret opfattede hurtigt situationens alvor og kontaktede politiet kort efter klokken 16.30. Tidevandet kan under flod ved Mandø nå op til 120 centimeter, så ægteparret så ingen anden udvej end at søge tilflugt på bilens tag.
Det lykkedes ligeledes ægteparret af løfte deres to hunde, en schæferhund og en gravhund, op på taget af bilen, og her prøvede alle fire så efter bedste evne at holde varmen, mens det kommunale beredskab sendte en redningsbåd fra Ribe.
- Ægteparret var lettere forkomne og kolde, da de blev reddet. De sad på bilens tag i en times tid, men var altså ikke på noget tidspunkt i livsfare, understreger vagtchefen.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned