ÆGTEPAR OPSØGT OG FORSØGT AFPRESSET I DERES EGET HJEM
Et ægtepar i 70'erne fik i weekenden uventet og ubehageligt besøg i deres hjem på Lolland.
Et ægtepar i 70'erne blev lørdag eftermiddag opsøgt og forsøget afpresset i deres eget hjem i Rødby af en tidligere kvindelig bekendt af familien og en mand.
Ifølge politiets døgnrapport handlede besøget om noget familiegæld. Det lykkedes manden og kvinden, som opsøgte ægteparret, at komme helt ind i huset, hvor de truede dem med alvorlige repressalier, hvis ikke ægteparret betalte den føromtalte gæld.
Efter en kort meningsudveksling forsvandt det truende par i deres bil, men takket være gode vidneforklaringer, lykkedes det politiet at standse bilen på motorvejen kort efter. Her blev den 46-årige kvinde og den 40-årige mand, som begge er fra Kastrup, anholdt og sigtet for afpresning og husfredskrænkelse.
De blev taget med til afhøring på politistationen i Nykøbing, hvorfra de blev løsladt igen ved 18-tiden, oplyser politiet.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker