Ældre ægtepar er omkommet ved brand nær Hjørring
Nordjyllands Politi modtog anmeldelse om brand nær Hjørring klokken 21.33 torsdag aften. Et ældre ægtepar er omkommet under branden. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Ægteparrets 53-årige søn var også til stede under branden. Han er indlagt til observation for røgforgiftning.
Et ægtepar bestående af en mand på 79 år og en kvinde på 80 år er omkommet i forbindelse med en brand i et hus nær Hjørring torsdag aften.
Det oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi Jesper Sørensen.
Ægteparrets 53-årige søn var også til stede under branden, der skete på Skovbovej mellem Astrup og Sindal.
Sønnen er blevet indlagt til observation for røgforgiftning, men er ikke i kritisk tilstand, oplyser vagtchefen.
Politiet modtog anmeldelsen om branden klokken 21.33 torsdag aften.
De pårørende er blevet underrettet, oplyser vagtchefen.
Det står endnu ikke klart, hvordan branden er opstået.
Politiets efterforskere er nu ved at klarlægge årsagen til branden, oplyser vagtchefen.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned