Ældre cyklist dræbt i uheld

En ulykke kostede fredag kort efter klokken 16 en 94-årig mand livet i Nordjylland.

Offentliggjort Sidst opdateret

Manden kom cyklende ad gaden Ved Stranden i Aalborg tæt ved Limfjorden, da han af ukendte årsager mistede balancen.

- Han kører langsomt, og pludselig vælter han ud foran en bil og bliver kørt over. Han er død ved ankomsten til sygehuset, siger vagtchef Aage Pedersen ved Nordjyllands Politi.

Bilisten, en ung mand, slap uden skader. Den 94-åriges pårørende er blevet underrettet.

/ritzau/