Ældre fodgænger kørt ihjel af lastvogn

En ældre kvinde er blevet dræbt i en trafikulykke tirsdag formiddag i København.

Offentliggjort Sidst opdateret

Ulykken er sket lidt før klokken 10.30 på Lyngbyvej ved Hans Knudsens Plads, oplyser bt.dk.

Til Ritzau siger politiet, at man er i gang med at underrette de pårørende til den dræbte.

Kvinden blev ramt af en lastvogn, da hun krydsede gaden.

Umiddelbart har politiet ikke kendskab til de nærmere omstændigheder.

/ritzau/