Ældre hollænder mistænkes for at styre narko-smuglere
I Amsterdam er en 69-årig mand blevet berøvet friheden, fordi han af dansk politi sigtes for at have koordineret en række narkosmuglerier til Danmark. Foto: Henning Bagger/arkiv/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/arkiv/Ritzau Scanpix
I Amsterdam er 69-årig mand blevet anholdt. Kædes sammen med smugleri af mere end et ton hash.
En 69-årig hollandsk mand er tirsdag blevet anholdt i Amsterdam i forbindelse med en efterforskning af flere store narko-transporter til Danmark.
Danske myndigheder kræver, at manden nu udleveres til en straffesag, oplyser politiet.
Manden mistænkes for at have haft en rolle som koordinator, da der blev sendt såvel hash som kokain mod nord.
Anholdelsen er en udløber af flere andre politiaktioner, som ifølge tidligere oplysninger fra politiet har drejet sig om 1,7 ton hash og 11 kilo kokain.
Sagen efterforskes af politiets specialgruppe Særlig Efterforskning Vest. Gruppen har tidligere oplyst, at der i marts blev anholdt i alt 20 personer i Horsens-området, i Himmerland, i Sverige og i Holland.
Angiveligt foregik transporterne med sættevogne. Og den 69-årige påstås altså at have arbejdet med logistikken som koordinator.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde