Ældre kvinde blev dræbt i højresvingsulykke
Det var endnu en tragisk højresvingsulykke, som søndag formiddag kostede en kvindelig cyklist livet i Sønderborg.
Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.
- Det har vi kunnet fastslå ud fra vidneafhøringer og de tekniske undersøgelser på stedet, siger vagtchef Erik Lindholdt til Ritzau.
Ulykken skete ved Grundtvigs Allé klokken 09.15 nær et Jem og Fix-byggemarked, da lastbilchaufføren ville svinge til højre ind på en parkeringsplads.
- Der overser han den medkørende cyklist, som ender inde under lastbilen, siger Erik Lindholdt.
Lastbilchaufføren er naturligvis rystet oven på ulykken, fortæller vagtchefen:
- Det vil altid være en grim oplevelse.
En bilinspektør har søndag undersøgt forholdene på ulykkesstedet.
Inspektørens rapport skal blandt andet fastslå, om lastbilchaufførens sidespejle har været korrekt indstillet.
Da ulykken skete, blev en helikopter tilkaldt. Men inden den nåede at lette, erklærede lægerne kvinden for død.
Hendes pårørende er underrettet.
Den 75-årige kvinde er den ottende person, der har mistet livet i en højresvingsulykke i år.
Hun er desuden den syvende, som siden lillejuleaften har mistet livet i trafikken.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker