Ældre kvinde død efter skraldebilsulykke i Toftlund

En skraldebil, der bakkede, ramte 78-årig kvinde i Toftlund. Hun døde på stedet.

Offentliggjort Sidst opdateret

En 78-årig kvinde er død, efter at hun onsdag morgen blev ramt af en bakkende skraldebil i Toftlund.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi på det sociale medie X.

Det var mørkt, da ulykken skete på vejen Pilehaven. Kvinden blev erklæret død på stedet. Hendes pårørende er blevet underrettet.

- Hun var ude at lufte hund, siger vagtchef Ole Aamann til JydskeVestkysten.

Politiet fik en anmeldelse om ulykken 06.37.

Kvinden er fra lokalområdet, oplyser Ole Aamann til JydskeVestkysten.

/ritzau/