Ældre kvinde er i livsfare efter brand i lejlighed
Lørdag eftermiddag opstod der brand i en stuelejlighed i en toetagers ejendom i Juelsminde. I lejligheden bor en 93-årig kvinde.
- Vi får en anmeldelse klokken 15.09 fra et vidne, der har set røg fra lejligheden. Det viser sig, at der bor en 93-årig kvinde, som bliver fundet af brandvæsnets røgdykkere.
- Hun er forbrændt og røgforgiftet og er overført direkte til Rigshospitalet i København. Hun er i livsfare, fortæller vagtchefen ved Sydøstjyllands Politi, Henrik Petersen.
Hvordan branden er startet, er uklart, men der er, ifølge vagtchefen, formentlig tale om et uheld.
- Det kunne være et uheld med nogle stearinlys, der har gjort, at der opstået brand, siger Henrik Petersen.
Politiet og brandvæsnet har undersøgt og afsluttet undersøgelsen af kvindens lejlighed.
- Vi er færdige derude nu. Der var ikke voldsomme brandskader. De begrænser sig til en lille del af den lejlighed, hvor den 93-årige bor. Etagen oven over er helt uskadt, siger Henrik Petersen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned