Ældre kvinde er indebrændt i Skærbæk

Det er formentlig rygning, som har kostet en ældre kvinde livet i Skærbæk.

Den 88-årige kvinde blev fundet død i sit rækkehus torsdag morgen.

Tilsyneladende havde hun røget i sin lænestol, oplyser lokalpolitiet i Tønder om sagen.

Ulykken er formentlig sket onsdag aften eller om natten.

Ingen naboer opdagede ilden, som var gået ud torsdag morgen.

Det var fjernvarmeværket, som opdagede, at noget var galt. Det skyldtes, at værket på en eller anden måde kunne registrere et større vandforbrug.

En medarbejder fra varmeværket kørte ud til rækkehuset og så torsdag morgen, at vinduerne var sværtet sorte af sod.

Derefter alarmerede han politiet.

/ritzau/

Rygning i lænestol kan være årsagen til, at en 88-årig kvinde er omkommet under en brand i et rækkehus

Offentliggjort Sidst opdateret