Ældre kvinde fundet død i parkeret bil
Nordjyllands Politi undersøger, om der ligger en forbrydelse bag en ældre kvindes død i Frederikshavn.
En ældre kvinde er onsdag eftermiddag fundet død i en parkeret bil i Frederikshavn.
Det oplyser Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Politiet har siden klokken 15.40 været massivt til stede i området omkring Danmarksgade og Teglgårdsvej, fremgår det.
- Vi modtager en anmeldelse om, at kvinden sidder død i en parkeret bil, fortæller vicepolitiinspektør Anders Uhrskov.
Han kan ved 17-tiden ikke sige mere om sagen.
- Vi er i fuld gang med efterforskningen for at klarlægge, hvad der er sket, forklarer han.
- Men det vækker jo opsigt, når vi er så massivt til stede i Frederikshavn, og derfor syntes vi, at vi ville fortælle hvorfor.
Politiet behandler dødsfaldet som mistænkeligt. Det betyder, at sagen fra starten bliver efterforsket som et drab, selv om politiet ikke ved, om der ligger en forbrydelse bag.
Det gør man for ikke at ødelægge eventuelle spor, hvis det senere skulle vise sig, at afdøde er offer for en forbrydelse.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde