Ældre kvinde fundet død i skovområde ved Kolding
Intet tyder på, at afdød kvinde har været udsat for en forbrydelse, oplyser politiet.
En ambulance og en hundepatrulje rykkede lørdag eftermiddag ud til et skovområde sydvest for Kolding i forbindelse med et mistænkeligt forhold.
Herefter blev et område i skoven afspærret.
Lørdag aften oplyser Sydøstjyllands Politi til B.T., at en ældre kvinde fra Kolding er fundet død i området.
Intet tyder på, at kvinden har været udsat for en forbrydelse, fortæller vagtchef Mads Flansmose til mediet.
Politiet oplyste tidligere til Ritzau, at det modtog en anmeldelse klokken 14.59, hvorefter blandt andet en hundepatrulje blev sendt ud til Seest Østerskov.
Sydøstjyllands Politi oplyste dog ikke, hvad anmeldelsen drejede sig om, og hvad politiet ledte efter eller undersøgte i skoven.
Det fremgår ikke, hvor gammel kvinden blev.
Kvindens pårørende er blevet underrettet om hendes død, skriver B.T.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde