Ældre kvinde indebrændt ved Torrig
Foto: Hverken brand- og ambulancefolk eller politiet kunne stille noget op for at redde kvinden. Foto: Mogens Warrer
Hverken brand- og ambulancefolk eller politiet kunne stille noget op for at redde kvinden. Foto: Mogens Warrer
Brand onsdag kostede 71-årig kvinde livet. Det var den fjerde dødsbrand på Vestlolland i år.
OPDATERET: En 71-årige kvinde omkom onsdag aften ved årets fjerde dødsbrand på Vestlolland.
Kvinden og hendes mand boede i et lille hus på Bandholmvej ved Torrig. Han havde været ude at handle, men da han kom hjem og åbnede døren, væltede røgen ud. Det lykkedes ham at komme ind i stuen, hvor hustruen sad i sin stol, men han kunne ikke få hende ud. I stedet løb han udenfor og slog klokken 17.19 alarm til brandvæsen og politi.
De kunne heller ikke stille noget op. Kvinden var allerede død, mens manden blev bragt til sygehuset i Nykøbing F. hvor han er indlagt til observation for røgforgiftning. Stolen, kvinden sad i, er brændt, men der har været så meget varme i stuen at det meste indbo er smeltet. Også resten af huset er røgskadet.
Hvordan branden begyndte, vides ikke med sikkerhed, men politiet hælder til den anskuelse at branden er opstået under rygning. Kvinden sad med et tæppe over sig, og gløder har formentlig antændt tæppet. Ilden gav en masse røg, men der var ikke ilt nok til at den udviklede sig til en egentlig husbrand.. Kvinden var ifølge naboer kendt som ryger. Politiet har afspærret ejendommen, indtil man er helt sikker på brandårsagen.
Ved samtlige fire dødsbrande på Vestlolland i 2009 var tobaksrygning årsag til branden. De tre øvrige døde var alle mænd i 50-60 års alderen.
Se flere billeder - KLIK HER
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker