Ældre kvinde mister livet i ulykke med fem biler på motorvej
En 82-årig kvinde blev dræbt, og et ægtepar kom til skade, da flere biler var involveret i ulykke ved Kolding.
En 82-årig kvinde fra Køge mistede sent tirsdag eftermiddag livet i en trafikulykke på Sønderjyske Motorvej ved Kolding.
Det oplyser Sydøstjyllands Politi, der fik anmeldelsen om ulykken klokken 17.11.
- Hendes bil bliver påkørt bagfra og skubbet op i den forankørende. I alt var fem biler involveret i ulykken, oplyste politiets vagtchef Lars Grønlund tirsdag aften.
Ulykken skete på en strækning i nordgående retning nær en rasteplads kendt som Hylkedal Øst.
Kvinden sad på bagsædet i bilen, og to andre fra bilen - et ægtepar fra Faxe, som er i familie med den dræbte - måtte efterfølgende på sygehuset med kvæstelser.
Den ene - en 57-årig kvinde som sad på forsædet - pådrog sig livstruende kvæstelser med flere brud og indre blødninger.
- Hun er fortsat i kritisk tilstand, oplyser vagtchef Jørn Bystrup fra Sydøstjyllands Politi natten til onsdag.
Den hårdt kvæstede kvindes 61-årige mand er uden for livsfare.
Føreren af den bil, som kørte op bag i deres bil, kom ikke fysisk til skade ved ulykken, men er stærkt chokeret.
- Han ramte den forankørende bil med høj hastighed. Trafikken bevægede sig langsomt med 40 til 50 kilometer i timen, men det var han ikke opmærksom på, og dermed sker der en kraftig kollision, siger vagtchef Jørn Bystrup.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde