Ældre kvinde slået ned og berøvet i Vedbæk
En ældre kvinde er omkring klokken 15.30 blev slået ned og berøvet i Vedbæk nord for København.
Lørdag eftermiddag blev en 81-årig kvinde udsat for et umotiveret overfald og efterfølgende røveri i Vedbæk nord for København.
Det fortæller Nordsjællands Politi.
- Kvinden, der er født i 1935, var ude at gå en tur, da hun uden varsel pludseligt bliver overfaldet.
- Hun bliver slået gentagne gange i hovedet og væltet ned i en busk. Herefter bliver hendes taske stjålet og gerningsmanden løber fra stedet, siger vagtchef ved Nordsjællands Politi Peter Olesen.
Han fortæller, at gerningsmanden beskrives som 175 centimeter høj, mørk i huden og muligvis af afrikansk afstamning. Han har kort, sort hår og muligvis mørkt tøj.
Kvinden har det efter omstændighederne godt, men er rystet og har været en tur på hospitalet.
- Vi eftersøger selvfølgeligt gerningsmanden og håber på, at vi måske kan sikre DNA-spor på kvinden. Ellers arbejder vi med overvågningskameraer, siger Peter Olesen, der beskriver umotiverede overfald som ganske atypiske i Danmark.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker