Ældre kvinde udsat for tricktyveri i sit hjem
Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
Fremmed kvinde kom ind under påskud af at skulle låne noget. Imens stjal medgerningsmænd smykker og penge.
En 76-årig kvinde, der bor i en lejlighed på Vendsysselvej i Nykøbing, var onsdag eftermiddag ude for et tricktyveri.
Klokken 16.30 blev der ringet på kvindens dørtelefon, og hun lukkede en kvinde ind i opgangen. Derefter kom den fremmede kvinde ind i lejligheden under påskud af at skulle låne noget, og imens stjal andre smykker og penge.
Kvinden, der først kom ind i lejligheden, beskrives som mellemøstlig af udseende, 30-40 år og 165 centimeter høj. Hun var spinkel, havde sort hår og talte dansk med accent. Desuden var hun iført en hue og en rødbrun jakke.
En af de andre personer var en kvinde af nogenlunde samme udseende, men med en lilla jakke.
Desuden blev der set en mand, der er 30-40 år, 175 centimeter høj, lys i huden og muskuløs. Han var iført en sort dynejakke og sorte joggingbukser.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker