Ældre mand anholdt for at ville slå familiemedlem ihjel
71-årig mand forsøgte at dræbe kvinde med jagtgevær, mener politi. Han fremstilles mandag i grundlovsforhør.
En 71-årig mand skal mandag for en dommer ved Retten i Helsingør, fordi han ifølge politiet har forsøgt at slå et familiemedlem ihjel.
Det oplyser pressevagten ved Nordsjællands Politi.
Manden blev anholdt kort efter midnat natten til mandag, og han fremstilles efter planen i et grundlovsforhør ved Retten i Helsingør mandag klokken 13.
Den 71-årige er sigtet for at have forsøgt at slå et kvindeligt familiemedlem ihjel med et jagtgevær i Hellebæk, der ligger mellem Helsingør og Hornbæk i Nordsjælland.
Her afgav han ifølge anklagerfuldmægtig Rebeca Koefoed to skud. Rebeca Koefoed kan mandag formiddag ikke oplyse nærmere om, hvem den forurettede er.
Ingen kom angiveligt til skade ved episoden, fortæller pressevagten.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde