Ældre mand faldt i Nyhavn: Klamrede sig til selvlysende reb
Nyhavn er et populært mål for såvel danske som udenlandske turister i København. (Arkivfoto). Foto: Tom Little/Reuters
En ældre mand blev søndag reddet op af Nyhavn. Han holdt sig oven vande ved at holde fast i selvlysende reb.
Hovedstadens Beredskab måtte søndag aften rykke ud til Nyhavn.
Her var en ældre mand faldet i vandet, fortæller operationschef Martin Smidt. Hovedstadens Beredskab var hurtigt fremme og fik hjulpet manden op af det kolde vand.
Manden, der formodes maksimalt at have været i vandet i ti minutter, var blevet en smule afkølet, men har det ellers godt, fortæller Martin Smidt.
Men havde det ikke været for nogle selvlysende reb, som manden kunne klamre sig til, kunne det måske være gået værre.
- Det er vores indsatsleders vurdering, at hvis ikke det havde været for de reb, så kunne manden sagtens være røget under vandet.
- Rebene er blevet installeret for nyligt. De hænger som en guirlande lige i vandspejlet, siger Martin Smidt.
Han fortæller, at det oftest er sommeren, at personer falder i vandet i Nyhavn.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker