Ældre mand fundet druknet i Vedbæk Havn

En ældre mand druknede mandag eftermiddag i Vedbæk Havn nord for København. Det var en bådejer i havnen, der opdagede den 88-årige mand, fortæller vagtchefen hos Nordsjællands Politi.

Manden havde ikke ligget i vandet særlig længe, så redningsmandskabet forsøgte genoplivning. Han blev dog senere erklæret død på hospitalet.

- Der er ikke umiddelbart tegn på en forbrydelse, men vi har stadig ingen anelse om, hvordan manden er havnet i Vedbæk Havn, siger vagtchefen.

Den 88-årige mand havde bopæl i København, og de pårørende er underrettet.

/ritzau/

En 88-årig mand druknede mandag eftermiddag i Vedbæk Havn. Der er ikke umiddelbart tegn på en forbrydelse, oplyser politiet.

Offentliggjort Sidst opdateret