Ældre mand fundet livløs i vandet nær Hornbæk Havn
Politi samt brand- og redningsvæsen er onsdag til stede nær Hornbæk Havn, hvor livløs mand er blevet fundet.
En livløs mand på 72 år fra Hørve blev onsdag morgen fundet lidt vest for Hornbæk Havn.
Det oplyste Nordsjællands Politi på det sociale medie X.
Politiet var til stede sammen med brand- og redningsvæsen, lød det, ligesom en helikopter var på vej.
Politiet modtog anmeldelsen klokken 08.43.
- Det allervigtigste nu er jo at få ydet den førstehjælp, som skal ydes, og så tager sundhedsvæsenet over. Vores opgave bliver nu at finde ud af, hvad der er sket, og hvordan vedkommende er endt livløs i vandet, sagde Henriette Døssing fra politiet til Helsingør Dagblad.
Politiet ønsker onsdag formiddag ikke at oplyse yderligere om mandens tilstand. Hans pårørende er blevet underrettet.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker