Offentlige toiletter, biler, hytter og ubeboede huse. Politiet i Thisted har siden 2008 registreret et stort antal påsatte brande, og nu mistænkes en lokal mand for 38 tilfælde af brandstiftelse.
Anholdelsen af den 63-årige mand skete torsdag morgen, skriver nordjyske.dk.
Brandstiftelserne er sket i Thisted, Hanstholm og over hele Thy, oplyser lokalpolitiet.
På intet tidspunkt har der været fare for menneskeliv, og derfor er sigtelsen rejst efter den almindelige paragraf i straffeloven om ildspåsættelse.
I nogen tid har politiet haft mistanke til den 63-årige, og så gik man over til en "målrettet efterforskning", oplyses det i lokalpolitiet.
Her vil man dog ikke afsløre detaljer om de metoder, der er blevet brugt.
Den sigtede har et job og bor ikke alene. Torsdag sad han til afhøring om de mange sager, og det ventes, at han vil blive fremstillet i grundlovsforhør fredag i Retten i Holstebro.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker