Ældre mand på el-cykel er omkommet efter trafikulykke
En ældre mand er omkommet efter trafikulykke ved Holstebro i søndags. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
En ældre mand er omkommet, efter at han søndag blev ramt af en bil i Holstebro, mens han kørte på el-cykel.
En cyklist, der søndag formiddag var involveret i en trafikulykke i Holstebro, er død. Der er tale om en ældre mand fra lokalområdet.
Det oplyser vagtchefen for Midt- og Vestjyllands Politi mandag morgen til TV Midtvest.
Ulykken skete søndag formiddag ved Nybo Bakke i Holstebro. Den ældre mand kørte på en el-cykel, da ulykken skete.
Her blev manden ramt af en bil, muligvis fordi han forsøgte at krydse Herningvej, oplyste politiet søndag.
Efterfølgende blev manden fløjet til Aarhus Universitets Hospital i Skejby med lægehelikopter. Men hans liv stod ikke til at redde.
De pårørende er underrettet, oplyser politiet til TV Midtvest.
Bilisten skal ikke være kommet fysisk til skade i forbindelse med trafikulykken.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned