Ældre mand påkørt og dræbt i venstresvingsulykke
En mand i 70'erne er død, efter at han blev påkørt af en bil på en hovedvej nord for Hjørring.
En ældre mand er lørdag død efter en trafikulykke i Hjørring.
Det skriver TV 2 Nord.
Manden kom cyklende på hovedvejen Krustrupvej nord for Hjørring. Han blev ramt af en bil, da han svingede til venstre for at dreje ned ad sidevejen Gårestrupvej.
Politiet mener, at ulykken kan være sket, fordi manden ikke så sig ordentligt for.
Det siger Lau Larsen, vagtchef hos Nordjyllands Politi, til TV 2 Nord.
- Vi har endnu ikke klarhed over hændelsesforløbet, men meget tyder på, at cyklisten svingede uden at orientere sig ordentligt, siger han.
Manden er ifølge politiets oplysninger i 70'erne. Det samme er føreren af bilen.
Ifølge de undersøgelser, der er blevet foretaget indtil videre, kørte bilisten ikke stærkere, end det er tilladt på strækningen.
Den dræbte mand kom fra lokalområdet. Hans pårørende er blevet underrettet.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker