Ældre mand reddet ud af røgfyldt bolig
Foto: Lolland-Falster Brandvæsen, arkivfoto
Lolland-Falster Brandvæsen, arkivfoto
En resolut indsats fra hjemmeplejen fik fredag formiddag en ældre mand ud af en røgfyldt plejebolig på Nordfalster.
Det var formentlig en form for held i uheld, da en ældre mand fredag morgen kort efter klokken 8 blev hjulpet ud af sin røgfyldte plejebolig på Møllegårdsvej ved Nørre Alslev Plejecenter.
Der var nemlig gået ild i noget på mandens komfur, og det havde bredt sig til emhætten og udviklet en del røg i lejligheden. Til alt held kom hjemmeplejen på besøg kort efter og fik manden ud af lejligheden og slået alarm til 112.
Da brandvæsnet kort efter nåede frem, kunne brandfolkene konstatere, at ilden var gået ud af sig selv.
- Vi sikrede os, at alt var slukket. Der var ikke nogen brand, da vi ankom, men der har helt klart været en brand, fortæller brandinspektør Brian Midjord Petersen fra Lolland-Falster Brandvæsen.
Han har derfor ikke noget præcist bud på, hvornår branden er opstået.
Den ældre mand blev kørt på sygehuset til observation for røgforgiftning.
Skadeservice har nu overtaget sagen og arbejdet med at gøre plejeboligen klar til, at beboeren kan vende tilbage.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker