Ældre par svindlet af "Udbetaling Danmark"-manden
Flere gange i løbet af torsdagen lykkedes at narre ældre borgere i Nykøbing. Arkivfoto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Et ældre par blev narret til at give deres betalingskort, og det er ikke første gang, at svindleren fra "Udbetaling Danmark" snyder ældre borgere.
På ikke mindre end en uge har flere ældre borgere oplevet et opkald, som havde ubehagelige konsekvenser.
En ukendt mand ringede op til en ældre dame på 86 år torsdag formiddag. Svindleren sagde, han ringede fra Udbetaling Danmark, og det endte med, at den ældre dame fra Nykøbing lagde sit dankort og en bankbog i en kuvert, som en svindler tog med sag. Personen hævede derefter et kontantbeløb og købte en IPhone.
Nu melder Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi ud, at også andre fik svindel-opkald fra en person, der udgav sig for at være fra Udbetaling Danmark.
Et par fra Nykøbing fik torsdag også et opkald fra en ukendt mand. Efter at have talt sammen i et stykke tid, endte svindleren med narre parret, så han slap afsted med deres betalingskort.
Og da det blev fredag, kunne parret konstatere, at et større beløb var hævet fra deres konti.
Derfor kommer Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi med en opfordring. Den går på, at hvis du er "pårørende til ældre og til borgere, som måske er mindre rutinerede i brug af betalingskort, netbank og sociale medier" skal du advare dem mod at blive snydt.
På SikkerDigitals hjemmeside kan du læse en række gode råd til, hvordan du eller dine nærmeste undgår at blive narret af svindlere.
Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i weekendens døgnrapport.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde