Ældre spøgelsesbilist kørte 50 kilometer i tæt tåge
Mand kørte lang strækning på den fynske motorvej i forkert retning. Politiet fik ham stoppet med sømmåtter.
En ældre mands kørsel i den forkerte side af den fynske motorvej fik natten til mandag adskillige bilister til at kontakte politiet.
Det fortæller vagtchef Steen Nyland fra Fyns Politi.
- Han kørte allerede på motorvejen ved Lillebæltsbroen, og så stoppede han først på den anden side af Odense, siger han.
Strækningen er på cirka 50 kilometer.
Undervejs fik et stort antal modkørende ikke manden til at forstå, at han var på afveje.
Først, da han ramte politiets sømmåtter kort før sammenfletningen med Svendborg-motorvejen, stoppede han.
Kørslen hen over Fyn har ikke været helt ufarlig. Tåge har natten igennem reduceret sigtbarheden flere steder.
- Vi ved ikke, hvordan det kan lade sig gøre. Men det er måske en kombination af mandens alder og tåge, siger Steen Nyland.
Politiet har nu sigtet den 80-årige mand for overtrædelse af flere forskellige paragraffer i færdselsloven - heriblandt kørsel uden førerbevis.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker