Ældre svensk kvinde blev ramt af S-tog i København
DSB stoppede trafikken med S-tog efter en personpåkørsel ved Nordhavn Station. Kvinde er indlagt.
En svensk kvinde i 80'erne kom onsdag eftermiddag alvorligt til skade, da hun på en københavnsk station blev ramt af et S-tog.
- Hun er i kritisk tilstand, siger vagtchef Kristian Aaskov i Københavns Politi onsdag aften.
Togdriften blev indstillet som konsekvens af ulykken.
S-togene holdt stille i cirka en times tid fra klokken 17, oplyser politiet. Der var ingen S-tog mellem Københavns Hovedbanegård og Svanemøllen Station i den travle myldretid.
De nærmere omstændigheder ved ulykken er dog umiddelbart ikke kendt, lyder det fra Københavns Politi.
- Hun er blevet ramt af toget, men det er sket uden for det område, som er videoovervåget, siger Kristian Aaskov.
- Vi skal have afhørt nogle vidner for at få klarlagt, hvad der er sket, fortsætter han.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker