Afdød mand fundet på strand på vadehavsø
Rømø ligger på den sønderjyske vestkyst og er en de danske vadehavsøer. Lørdag formiddag blev en mand, der formodes at være tysk statsborger, fundet død på stranden. Billedet er fra sommeren 2020. (Arkivfoto). Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix
Politiet fik lørdag formiddag en anmeldelse om en afdød person på Rømø. Det menes at være en savnet tysk mand.
Der blev lørdag formiddag fundet en afdød mand på stranden på den nordlige del af Rømø.
Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Det formodes, at der er tale om en tysk turist, som er meldt savnet til tysk politi. Den afdøde mand havde den savnedes identifikation på sig.
Politiet arbejder på endeligt at identificere manden.
Politiet modtog anmeldelsen om den afdøde person klokken 09.49.
Herefter blev hundepatruljer og kriminalteknikere sendt til stranden for at undersøge stedet. Der blev desuden gennemført et retslægeligt ligsyn.
Efter at have afsluttet undersøgelserne, mener politiet ikke, at der ligger noget kriminelt bag dødsfaldet.
Politiet oplyser ikke, hvordan det mener, at manden har mistet livet.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker