To unge afghanske drenge på henholdsvis 13 og 15 år, var i går passagerer i en hollandsk udlejningsbil, en Fiat 500, der fra færgen kørte i land ved Rødby Færge klokken 17.40.
Bilen blev ført af en 28-årig afghaner med opholdstilladelse i Holland. Han er blevet sigtet for menneskesmugling og bliver fredag fremstillet i et grundlovsforhør i retten i Nykøbing.
De to drenge var udstyret med totalt forfalskede japanske pas.
- Passene var meget flotte lavet. Men de to kunne ikke et ord japansk, fortæller vagtchef Tommy Ritter, politiets udlændingekontrolafdeling.
De to drenge har søgt asyl og er blevet kørt til Sandholmlejren, hvor de skal opholde sig, mens deres forhold undersøges nærmere.
De to drenge har forklaret til politiet, at de ikke på forhånd kendte den 28-årige.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker