Retten i Aarhus har valgt en bred fortolkning af terrorlovgivningen, når den kender den 29-årige skyldig i forsøg på terror og kalder angrebet på Kurt Westergaard for et "forsøg på at skræmme befolkningen og destabilisere samfundet".
Det mener juraprofessor Eva Smith.
- Det var måske lidt andet end et angreb på en enkeltperson man tænkte på, da man indførte lovgivningen, og man har i hvert fald anlagt en vid fortolkning snarere end en snæver, siger hun.
- Det er jo en meget subjektiv følelse, man skal tage stilling til. Hvornår er befolkningen skræmt?, spørger juraprofessoren.
Eva Smith mener ikke, at domstolen kan kritiseres for sin afgørelse.
- Kurt Westergaard er jo personligt efterstræbt på grund af sin tegning. På en eller anden måde er angrebet på ham jo også et angreb på vores system, demokrati og ytringsfrihed, siger hun.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned