Afleverede alterstager - nu er han sigtet for tyveriet

Den 19-årgie mand, der tirsdag afleverede de stjålne alterstager i Sankt Nikolai kirke i Nakskov, er nu sigtet for indbruddet i kirken.

Politiet anholdt manden i går eftermiddag, men den 19-årig nægter sig skyldig i indbruddet i kirken som fandt sted natten til onsdag i sidste uge.

Han kan alene erkende hæleri, idet han fastholder den historie, som han også fortalte kirketjener Søren Hovmand, da han afleverede alterstagerne i en sportstaske i kirkern. Nemlig, at han havde købt alterstagerne af en ukendt mand på Axeltorv.

Foto: Foto©Jan Knudsen

Han hævdede, at han havde købt dem af en mand på torvet. Men nu er den mand, der leverede de stjålne alterstager tilbage til Sankt Nikolai Kirke i Nakskov, blevet sigtet i sagen.

Offentliggjort Sidst opdateret