Afpressere krævede en halv million

Gennem flere måneder blev en person i Østjylland plaget af grove trusler, da tre mænd forsøgte at presse vedkommende til at udbetale en halv million kroner, mener politiet.

I et grundlovsforhør lørdag i Århus besluttede dommeren at varetægtsfængsle de tre til 11. september. Mændene, der nægter sig skyldige, kærede straks kendelsen til Vestre Landsret.

Forsøget på afpresning skal være stået på fra februar til august i år, og offeret blev truet på livet, lyder det i den sigtelse, som politiet har rejst.

Hvad de tre mænd, der er i alderen fra 39 til 43, og som alle bor i Århus, har forklaret, vides ikke, da afhøringen i retsmødet foregik bag lukkede døre.

/ritzau/

Mænd fra Århus sigtes for afpresning. Offeret blev truet fra februar til august, mener politiet.

Offentliggjort Sidst opdateret