Afskårne grisehoveder var forsøg

Foto: Anders Knudsen, arkivfoto

Politipatrulje kunne konstatere, at to afskårne grisehoveder var et led i børnehavebørns læring.

Offentliggjort Sidst opdateret

En borger i Nykøbing anmeldte onsdag ved 18-tiden til politiet, at han havde fundet to afskårne grisehoveder i et bur i skoven på Østre Alle i Nykøbing, hvor børnehaven Skovtrolden har til huse i FDFs bygninger.

Politiets patrulje kunne konstatere at der var tale om et forrådnelsesforsøg, så børnehavebørnene kunne se hvad der skete med grisehovederne når de forrådnede, oplyser politiet i deres døgnrapport.