Afsløret af julepynt
Foto: Polfoto
Polfoto
Julepynt i juli vakte politiets mistanke. Ransagningen gav bonus.
Efter et tip besluttede politiet sig onsdag for at foretage en ransagning hos en 36-årig mand på Brüchers-vej i Nakskov, fordi han var mistænkt for at stå bag et indbrud i en villa på Stenvadsvej i Gloslunde.
Den 36-årige nægtede ethvert kendskab til indbruddet, men i stedet blev han sigtet for overtrædelse af loven om euforiserende stoffer, idet man fandt 5,1 gram amfetamin, to gram pot, seks gram hashmix samt 107 gram skunk.
Politiet studsede dog også over, at den 36-årige havde julepynt liggende på denne årstid.
En fornyet afhøring af den forurettede husejer i går afslørede, at der også var stjålet julepynt ved indbruddet, og man besluttede sig derfor til en ny ransagning, hvor man denne gang tog julepynten med, hvilket fik den 36-årige til at erkende indbruddet i Gloslunde.
Og så udvidede politiet i øvrigt sigtelsen for opbevaring af stoffer, idet man i anden omgang fandt yderligere 30 gram amfetamin gemt i fryseren.
Den 36-årige vil her i formiddag blive fremstillet i et grundlovsforhør i Retten i Nykøbing F.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker