Afsløret: 'Virkede noget påvirket', da han kom med færgen
De to mænd havde flere ulovlige stoffer med sig. Arkivfoto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Både fører og passager havde forklaringsproblemer, da bilen blev undersøgt nærmere.
Ganske ofte er der bid, når myndighederne står klar til at kontrollere biler, der ruller af færgen i Rødbyhavn efter den korte sejltur fra vores tyske naboer.
Og ganske rigtigt var der også bid mandag, da fælden klappede for to mænd, der havde flere ulovlige ting med sig ind i Danmark.
Klokken 10.30 blev en bil standset, lige efter den var ankommet med færgen.
I bilen sad de to mænd, og politiet fik hurtigt mistanke til den 40-årige fører fra Nordsjælland, der virkede noget påvirket.
Læs også: Måtte betale 3.000 for sin dumhed
Det gav anledning til at udføre en narkometertest - og rigtigt nok slog den ud på hash, hvilket sikrede manden en sigtelse for at køre i påvirket tilstand.
Men ligesom en ulykke sjældent kommer alene, må det ordsprog også siges at gøre sig gældende i lovovertrædelser.
Læs også: Over 600.000 kroner med på færgen: Nu er han bag tremmer
Ved nærmere undersøgelse fandt man ulovlige piller, som den 40-årige var i besiddelse af. Derfor blev han også sigtet for at overtræde lov om euforiserende stoffer.
Derefter blev den 41-årige passager også undersøgt. Her var der også bid, for han havde også nogle ulovlige piller på sig. Dertil var han i besiddelse af hash, lyder det i Sydsjællands og Lolland-Falsters døgnrapport.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde