Afspærringer ved Amalienborg ophævet - pakke var ufarlig
Amalienborg Slotsplads blev afspærret efter fund af en mistænkelig pakke. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Der var ikke noget farligt i den pakke, der tidligere fik politiet til at afspærre Amalienborg Slotsplads.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Der var intet farligt i den pakke, der tidligere på dagen fik politiet til at afspærre Amalienborg Slotsplads og Amaliegade.
Det skriver Københavns Politi på det sociale medie X.
- Vi og EOD (Forsvarets Bomberyddere) er nu færdige med undersøgelserne af en pakke på stedet. Indholdet er vurderet ufarligt, og afspærringerne ophæves derfor, lyder det fra politiet, der ikke vil fortælle, hvad pakken indeholdt.
Politiet fik klokken 11.01 en anmeldelse om en "mistænkelig pakke".
Herefter kom både politi, akutlægebil, brandbiler og bomberydningstjenesten til pladsen.
Annonce
Pakken skal være fundet ved postindleveringen ved Amalienborg, der er ved Det Gule Palæ.
Det er ikke blevet meldt ud, om dronningen blev evakueret i forbindelse med fundet af pakken.
I 2021 blev Amalienborg Slotsplads terrorsikret med pullerter, sådan at biler ikke længere kan køre ind på pladsen, uden at de bliver lukket ind, hvis de eksempelvis kører med varer til kongefamilien.
Gående og cyklister kan fortsat komme ind på pladsen.
Terrorsikringen skete på anbefaling fra Politiets Efterretningstjeneste (PET).
Pladsen foran Amalienborg har været afspærret et par gange før, senest i 2021, hvor en kvinde efterfølgende blev sigtet for trusler mod kongehuset.
Billeder fra stedet viser, at også en akutlægebil var ved Amalienborg. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Også Livgarden var med til at bevogte afspærringerne ved Amalienborg. Slotspladsen er spærret, fordi der er fundet en mistænkelig pakke. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Brandvæsnet ankom til Amalienborg Slotsplads, hvor politiet og Livgarden havde slået ring om slotspladsen, fordi der var fundet en "mistænkelig pakke" ved Det Gule Palæ. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker