Afstraffelse gav fængselsdom
Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
Voldsoffer vendte tilbage med to venner. Det endte i grov vold.
Også selvom man har været offer for vold, er det ikke i orden at være med til at banke gerningsmanden. Det må to mænd og en kvinde nu sande.
Ved Retten i Nykøbing er en 30-årig mand idømt seks måneders fængsel, en 19-årig mand fire måneders betinget fængsel, og en 33-årig kvinde ligeledes fire måneders betinget fængsel.
Det fremgår af dombogen, at kvinden i februar var udsat for vold af sin tidligere samlever på en adresse i Holeby. 14 dage senere vendte hun tilbage - nu med to venner.
Retten har fundet alle tre skyldige i grov vold. Den tidligere samlever fik flere knytnæveslag og blev slået i baghovedet med et stykke metalværktøj.
På skadestuen måtte han have syet en 18 millimeter lang flænge i baghovedet. I mellemtiden har samleveren været i retten og fået sin dom for volden mod kvinden.
Når den ene af mændene nu skal ind og sidde, er det, fordi han i forvejen havde en betinget fængselsdom, hvor han ikke havde overholdt betingelsen om samfundstjeneste.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde