Den 46-årige mand fra Rødby, som ved et nævningeting står tiltalt for at have sat ild til sine og hans kones tre butikker i Midtpunktet i Nykøbing F. 1. marts 2009, står desuden tiltalt for at have haft en finger med i planlægningen af en 39-årig kammerats voldelige overfald mod en 17-årig ung mand i Adams Kiosk i Rødby 15. februar i år.
Både den 46-årige og kammeraten, der tog sig af det grove, har siddet varetægtsfængslet for overfaldet. Den 17-årige blev slået med knytnæve i ansigtet og sparket, da han lå ned.
Den 46-årige forklarede, at han, den 39-årige kammerat og en kammerat, der er elektriker, skulle ud at spise. På vejen gjorde de holdt ved Adams Kiosk, fordi den 39-årige skulle købe energidrik. I baglokalet fik han øje på den 17-årige unge mand, som han ikke kunne lide, hans søn plejede omgang med.
- Inden jeg når at tænke mig om, gik min kammerat hen og slog ham, til han faldt om. Stop, stop for satan, sagde jeg, men han blev ved med at slå, forklarede den 46-årige, der afviste at skulle have sagt, at “nu har han forstået det”.
Den 46-årige følte, at overfaldet var hans skyld. Efterfølgende kørte han tilbage til kiosken for at undskylde volden over for den 17-årige. Han påtog sig også skylden for den ved den første afhøring hos politiet.
Forholdet bedømmes sammen med tiltalen for at have sat ild til butikkerne i Midtpunktet, og dommen ventes 14. juni.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde