Afviste at have truet med at klippe fingre af

- Det kan jeg ikke huske. Sådan sagde den røveridømte DH i retten i Nykøbing gang på gang, da han i går var indkaldt som vidne mod tre mænd, der er tiltalt for en lang række forhold, blandt andet et hjemmerøveri i Lindelse i september 2008 og flere tilfælde af grove trusler.
.
Omkring hjemmerøveriet tilstod DH, at han havde beset huset sammen med tiltalte MN nogle dage før røveriet, men at han på det tidspunkt havde sagt til MN, at det ikke var noget for ham.

I forbindelse med de røverier, han er dømt for, nemlig et røveri i Taars Færgehavn og et røveri mod Focus i Nørreballe, har DH tidligere forklaret både politiet og retten, at han var truet til røverierne af to unavngivne bagmænd. Men nu kunne han ikke rigtig huske, hvorfor han havde sagt sådan, og han benægtede, at de to bagmænd var blandt de tiltalte.

At han havde så svært ved at huske sine egne underskrevne tidligere forklaringer til retten fik dommeren til at bryde ind, og dommeren understregde over for vidnet, at det var strafbart som vidne at sige, at man ikke kan huske noget, som man godt kan huske. Men vidnet fastholdt, at han ikke huskede så godt.

- Vi var lange af coke, havde røget hash i ti år og drak en flaske sprut om dagen dengang, som han sagde.

Anklageren afspillede flere telefonaflytninger, hvoraf det fremgik, at en af de tiltalte, KK, mente, at  DH skyldte ham penge. I en samtale med en af de andre tiltalte, MN, fortalte DH, at den tredje tiltalte AR havde truet med at klippe hans fingre af, en for hver 1000 kroner.

Af DH’s tidligere forklaringer i forbindelse med egen retssag og telefonaflytningerne fremgik det, at beløbet han skyldte KK var 26.000 kroner. Men også beløbet fortonede sig i vidnets dårlige hukommelse, og han forklarede, at han kun havde sagt det med fingrene i telefonen til MN, for at få denne til at indrømme, at han havde kørt tiltate AR til sin bopæl i en grøn varevogn.

AR havde msåke virket truende, men kun fordi han større end DH selv. Han havde i hvert fald ikke truet ham med fjerkræsaksen og fingrene. Så meget huskede vidnet.

Sagen fortsætter resten af ugen og slutter fredag.

Foto: Arkivfoto: Anders Knudsen

Tidligere er han dømt for røverier i Tårs og Nørreballe - nu var han vidne med svigtende hukommelse.

Offentliggjort Sidst opdateret