En gruppe tilhængere af AGF gik glip af søndagens superligakamp i København mod FCK.
Efter at gruppen havde gjort sig bemærket med provokerende optræden, slagsmål og uorden på Østerbro, skred politiet ind.
- De fik et valg. Enten ville de blive præventivt anholdt, eller også kunne de rejse hjem igen, siger Henrik Olesen, den centrale vagtleder i Københavns Politi.
Derefter besluttede gruppen den sidstnævnte løsning og rejste retur til Jylland.
Der var omkring 30 personer i gruppen, og politiet siger, at nogle af dem tilsyneladende har tilknytning til White Pride.
Det er en højreekstremistisk gruppe, der blev dannet i 1994, og som betegner sig selv som patrioter og nationalister.
På Østerbro var århusianerne involveret i flere slagsmål på værtshuse, lyder det fra politiet.
Præventiv anholdelse takkede gruppen altså nej til.
Det dækker over, at ordensmagten kan frihedsberøve borgere i nogle timer, selv om de ikke sigtes for at have overtrådt loven. Indgrebet skal være nødvendigt for at afværge for eksempel vold.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde