Aggressiv bilist tog kvælertag på kvinde

Foto: Anders Knudsen, arkivfoto

46-årig mand mistænkt i voldsom sag om vejvrede på Lolland.

Offentliggjort Sidst opdateret

En 30-årig kvindelig bilist kom ud for en voldsom ubehagelig oplevelse med vejvrede, da hun onsdag eftermiddag cirka klokken 15.45 kørte ad Nystedvej mod Nysted ved Skottemarkevej.

En mandlig bilist blev åbenbart irriteret over hendes kørsel og kørte tættere og tættere på hende, så hun til sidst standsede op.

Herefter gik den vrede mand over til hendes bil og tog kvælertag på kvinden med begge hænder, hvorefter han kørte fra stedet i bil.

På baggrund af registreringsnummeret mistænker politiet en 46-årig mand fra Stubbekøbing for at være gerningsmand.