En 25-årig mand fra Hells Angels støttegruppen AK81 på Amager er blevet anholdt. Politiet mistænker ham for at stå bag et stort våbenlager, der i januar blev fundet i et pakhus i Københavns Frihavn.
- Vi har efterforsket, hvem der har deres gang i pakhuset, og på den baggrund mistænker vi ham for at have anbragt våbnene, siger lederen af Københavns Politis særlige bandeenhed, Henrik Svindt.
AK81'eren sigtes efter straffelovens skærpede våbenparagraf og fremstilles torsdag i grundlovsforhør i Københavns Dommervagt.
Ved en ransagning i pakhuset den 15. januar blev der fundet en stor mængde våben: En pistol med lyddæmper, fire rifler, et let maskingevær, et militærgevær af typen M75 og otte håndgranater.
Politiet ved endnu ikke, hvor våbnene stammer fra.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker