Aktion slut i Holsted: Psykisk uligevægtig overgav sig
Politi var indtil mandag middag til stede i Holsted ved Vejen, hvor en bevæbnet mand gemte sig i sit hus.
Der har mandag indtil middag været stor polititilstedeværelse i Holsted nær Vejen i Jylland. Det skyldtes en psykisk uligevægtig mand, som gemte sig i sit hus.
Til at begynde med var han bevæbnet, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter.
- Manden havde et våben, som han først overgav til politiet. Efterfølgende accepterede han selv at komme ud fra det hus, han var i. Han får nu den hjælp, han har behov for, skriver politiet lidt efter klokken 12.
Politiet har i løbet af dagen ikke ønsket at melde meget ud om aktionen, som begyndte natten til mandag. Trods det skræmmende i at have både politi, ambulance og afspærringer i byen var der ingen grund til bekymring.
Det fortalte kommunikationsrådgiver ved Syd- og Sønderjyllands Politi Helle Lundberg.
- Man kan gå ned at handle, som man plejer, og børnene kan gå til og fra skole. Der er ikke noget som helst, man behøver at tage hensyn til, siger hun kort før klokken 12.
Det var først, efter at aktionen var overstået, og manden havde indvilget i at komme ud af sit hus, at politiet afslørede, hvad det drejede sig om.
- Borgerne må stole på os, når vi siger, at der ingen fare er, sagde Helle Lundberg.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet