Massetilbageholdelser som dem, der skete på Amagerbrogade under den store klimademonstration lørdag, ville være utænkelige i et land som Schweiz.
Det fastslår den schweiziske aktivist "Peter" over for Ritzau. Han er midt i 20'erne og kommet til Danmark for at være med i den store klimademonstration. Han blev tilbageholdt på Amagerbrogade lørdag eftermiddag og tilbragte natten i klimafængslet på Retortvej i Valby.
Søndag er han igen på gaden i en demonstration med Københavns Havn som mål.
- Det er helt utroligt, at så mange blev anholdt. Der blev kun knust få ruder og kastet enkelte flasker. I Schweiz ville der ikke være sket noget tilsvarende, siger Peter.
Oplevelserne lørdag har gjort det vigtigere for ham at være med på gaden igen søndag, siger han.
Ifølge den unge schweiziske aktivist blev han behandlet godt under opholdet i klimafængslet. Der var dog for mange i cellerne, og det var umuligt at sove. Men de tilbageholdte fik vand og lov til at gå på toilettet.
Nogle folk havde held til at sparke tremmerne mellem cellerne i stykker, uden at de dog kom ud af den grund. Politiet patruljerede med hunde i lagerhallen, hvor cellerne er, for at holde de tilbageholdte i ro, fortæller han.
Selv blev Peter løsladt ved 2-tiden natten til søndag.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde