41 aktivister blev tirsdag anholdt af politiet i Københavns Lufthavn, hvor de forgæves protesterede imod tvangsudvisningen af to irakiske asylansøgere.
Aktivisterne nægtede at følge politiets opfordring om at forlade terminalen og blev derfor anholdt, oplyser politiet.
Protesten var forgæves, idet flyet med de to irakere om bord er lettet fra dansk jord. De blev tidligere på dagen kørt fra Sandholmlejren i Nordsjælland.
Den ene, Karima Amidi, har ifølge aktivistportalen modkraft.dk boet i Danmark siden 2002 og uden held forsøgt at blive familiesammenført med sine to døtre, der bor i Danmark. Hendes mand blev henrettet i 1982 under Saddam Husseins styre, skriver modkraft.dk
Hendes svigersøn, Ala Al-asadi, siger til modkraft.dk, at han spurgte politiet, "hvordan de mener, at en enlig mor skal klare sig i Irak uden forbindelse til sin familie".
Den anden irakiske asylansøger er ifølge Modkraft Latif Abdullah. Yderligere fire irakiske asylansøgere står ifølge Said Parvin fra flygtningegruppen Asylret umiddelbart foran tvangsudvisning.
De 41 aktivister bliver kørt i bus til Station Bellahøj. Her skal de afhøres, hvorefter de bliver løsladt igen, oplyser Københavns Politi.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker