Fængslingen af to talskvinder bliver mødt med chok i deres bagland. Både familie og medaktivister ryster på hovedet over rettens kontante kurs.
- Det ødelægger mulighederne for at skabe en sund aktivistkultur fremover. Hvem vil nu stå frem og tage dialogen med politiet og forsøge at gøre det til en ikke-voldelig aktion, siger Anne-Marie Nielsen, der er mor til den ene af de to fængslede, den 23-årige Stine Gry Jonassen.
Samme reaktion kommer fra Climate Justice Action, det netværk, der arrangerede onsdagens demonstration.
- Der er rigtigt mange mennesker, der er rigtig bange nu. Hvis man kan blive anholdt for at ville deltage i en demonstration, så vil det skræmme mange fra at ytre sig kritisk. Man går bevidst efter dem, der står frem med navn, siger Anna Brun, der er en af bevægelsens talskvinder.
Ifølge hende er der mange af de udenlandske aktivister, der er overraskede over, at myndighederne i et land som Danmark fængsler de personer, der står frem.
- Det er en meget effektiv måde til at lukke munden på alle, der er kritiske over for hele processen omkring Cop 15, siger Anne Brun.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned