Akuthelikopter i Stubbekøbing

 

- I visse tilfælde bliver lægehelikopteren tilkaldt til patienttransport, fortæller stationsleder hos Falck Bjørn Nielsen.
I dag var det en patient fra Stubbekøbing området, som skulle til et hospital på Sjælland. Om det handlede om flyvning til Roskilde eller Rigshospitalet, kunne Bjørn Nielsen ikke udtale sig om.
 
Når vi vælger helikopteren som transportmiddel i stedet for den lange vej i ambulance, bliver helikopteren sendt mod adressen, hvor patienten er. Helikopteren lander så det mest hensigtsmæssige sted og ambulancen kører dertil, fortæller Bjørn Nielsen.
 
Øjenvidner i Stubbekøbing kunne mandag fortælle, at i dette tilfælde kom ambulancen før helikopteren.
 
 
Foto: Privatfoto

En patient på vej til et sygehus på Sjælland blev mandag fløjet fra Stubbekøbing.

Offentliggjort Sidst opdateret